Grundejerforeningen Tømmerupvang

Referat fra bestyrelsesmøde 2. oktober 2019

Referat af bestyrelsesmøde 2. oktober 2019, klokken 18:30. Mødet blev holdt hos NF og følgende var til stede:

 

Jan Egholm (FM)
Flemming Poulsen (NF)
Kasserer Jes Baggersted (KS)
Best. medlem Lars Froberg (BM)
Sekretær Ulrik Klixbüll (SEK)

 

Ad. 1 Referat
Referater fra bestyrelsesmødet 28.8.2019 var udsendt pr. mail. Referatet blev godkendt.

 

Ad. 2 Beretning
FM er blevet kontaktet af mægler vedrørende salg af nr. 46. FM har sendt relevant information til mægler, og vi har modtaget betaling.

 

Nr. 13 er sat til salg. FM har endnu ikke hørt fra en mægler.

 

FM har modtaget en mail fra Trikel.dk. De tilbyder at administrere vores forening for et beløb på kr. 24.700 p.a. Det tilbud har ingen interesse for os.

 

Ad. 3 Regnskab
Ind- og udbetalinger siden forrige møde gennemgået.

 

Kontoudtog udleveret til SEK.

 

KS har fået forlagt bilag for generalforsamlingen. KS har rekonstrueret bilag og det blev godkendt af bestyrelsen.

 

Resterende del af bestyrelseshonoraret er overført til bestyrelsen.

 

Foreningens indtægter stemmer overens med budgettet. Med hensyn til omkostninger, så ser det ud til, at budgettet bliver overskredet med kr. 2.000 – 3.000. Overskridelsen skyldes primært Hansen Service.

 

Ad. 4 Arbejdsopgaver
Opfølgning vejsyn
FM har uddelt 28 påtaler efter vores vejsyn.

 

Nr. 22 har kontaktet bestyrelsen, da de ikke kunne se hvor det påtalte ukrudt stod.

 

Bestyrelsen vil fortsat foretage disse vejsyn, og påtale ukrudt der står i kanten mellem asfalt og kantsten/brosten.

 

Gennemgang af vedtægterne
I §6 fjerner vi alt om optagelse af lån solidarisk hæftelse, og i §11 fjernes hele andet afsnit.

 

SEK sender de nye vedtægter til bestyrelsen i 2 udgaver. En udgave hvor ændringer fremgår, og en udgave som er klar til at blive sendt til Tårnby Kommune for godkendelse.

 

Nå bestyrelsen endnu engang har sagt OK, sender FM de nye vedtægter til Tårnby Kommune.

 

Når vedtægterne er godkendt af Tårnby kommune, vil ændringerne blive forelagt medlemmerne på generalforsamlingen for endelig godkendelse.

 

Ad. 5 Næste møde
Næste møde afholdes 15.1.2020 kl. 18:30 hos FM

 

Ad. 6 Eventuelt
BM har 29.8.19 korresponderet med Hansen Service omkring græsslåning, kantklipning og ukrudtsbekæmpelse. BM får Hansen Service til at sende et tilbud for 2020, hvoraf det fremgår, at der skal slås græs medio hver måned i perioden fra 1/4 - 31/10 (i alt 6 gange), klippes kanter 3 gange (hver anden måned) og ukrudt behandles 2 gange, første gang i april måned.

 

 

Mødet slut 20:24

 

Jan Lerche Egholm
Formand