Referat fra generalforsamlingen 2015

OBS – For at kunne læse de til referatet vedlagte bilag, er det nødvendigt, at du har installeret en PDF læser. Det kan være PDF XChange Viewer  eller FoxIt reader. Begge programmer er gratis og kan downloads via ovenstående links.

Referat af Grundejerforeningen Tømmerupvangs ordinære generalforsamling, tirsdag den 14 april 2015, klokken 18:30.

Generalforsamlingen blev afholdt på Skelgårdsskolen, Ugandavej 138.

Fra bestyrelsen deltog:

Formand Benny Hansen (FM)
Næstformand Jan Egholm (NF)
Kasserer Jes Bagersted (KS)
Medlem Lars Froberg (BM)
Sekretær Ulrik Klixbüll (SEK)

FM startede med at byde de fremmødte medlemmer velkommen, derpå bad han SEK undersøge hvor mange stemmeberettigede, der var til stede. SEK konstaterede, at der på generalforsamlingen var mødt 26 stemmeberettigede medlemmer op.

Bilag 1, Opgørelse over stemmeberettigede.

Herefter gik FM over til dagsordenen.

Pkt. 1. Valg af dirigent.

FM foreslog på bestyrelsens vegne Flemming Poulsen, nr. 51, og da der ikke kom andre forslag fra salen, blev Flemming valgt ved akklamation.

Dirigenten takkede for valget, og startede med at konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig i henhold til vedtægterne. Derpå gik dirigenten videre til dagsordenens pkt. 2.

Bilag 2.1 – 2.2, Indkaldelsen til generalforsamling.

Pkt. 2. Bestyrelsens beretning om det forløbne år.

FM oplæste bestyrelsens beretning.

Bilag 3.1 – 3.2, Bestyrelsens beretning.

Dirigenten satte derefter beretningen til debat.

Henning Jessen, nr. 18: Hvorfor havde FM ikke sagen omkring Holdkærs Agers byggeri med i beretningen.

FM svarede, at sagen jo var lukket og afgjort.

Henning Jessen, nr. 18: Det er en sag der har fyldt meget for en del medlemmer; men åbenbart ikke for bestyrelsen.

FM svarede, at Kresten Kromann, nr. 20, advokat havde bedt bestyrelsen om ikke at blande sig i sagen.

Kresten Kromann, nr. 20 ville også vide hvorfor sagen ikke blev nævnt, og fremførte, at bestyrelsen aldrig har tilkendegivet dens holdning til økonomien.

FM svarede, at den var blevet diskuteret på 2014 generalforsamlingen.

Kresten Kromann, nr. 20: Bestyrelsen holdning er ikke for kløgtig! Mangelfuldt referat.

SEK fremførte, at da Tårnby Kommune udleverede den information, der skulle have været sendt i forbindelse med nabohøringen, ikke informerede om, at fra dette øjeblik startede en fire ugers indsigelse periode. De havde tvært imod understreget at indsigelsesfristen allerede var overskredet.

Henning Jessen, nr. 18: Kernen i sagen havde været, at Tårnby Kommune ikke overholdt reglerne for nabohøringer, og målet havde været, at få så skovlen under Tårnby Kommune, så de fremover ikke tilsidesætter borgerne og følger gældende regler.
Henning henviste i øvrigt til foreningens vedtægter §3 der siger, at foreningens formål er at varetage medlemmernes nuværende og fremtidige interesser m.m.
Bestyrelsen har ikke udvist rettidig omhu i denne sag.

NF responderede, at Kromanns advokat to gange havde afvist bestyrelsen.

Kresten Kromann, nr. 20: Udtrykte sin store utilfredshed med bestyrelsens nedladende måde at forholde sig til sagen på, og efterlyste endnu en gang bestyrelsens holdning til økonomien.

Henning Jessen, nr. 18: Bestyrelsen har over for advokaten givet udtryk for, at det kun var en 5 – 6 medlemmer der var berørt, og derfor havde sagen ikke foreningens interesse.

NF svarede, at der var tale om, at det er 5 – 6 medlemmer, der er direkte berørt af byggeriet.

Henning Jessen, nr. 18: Stor mangel at bestyrelsen ikke havde tages sagen med i beretningen.

Michael Jespersen, nr. 45: Vi har boet i Holdkærs Ager, og ombygningen har været kendt i Holdkærs Ager i flere år.

Kresten Kromann, nr. 20: Blok 4 + 6 i Holdkærs Ager er bygget i 2,5 plan. Det gjorde foreningens tidligere formand indsigelse imod. Det resulterede i, at der blev fjernet nogen vinduer i taget.
Kresten udlagde at Natur og Klagenævnets afgørelse sort på hvidt beviste, at der ikke er bebyggelse i 2,5 plan (her fik SEK udleveret en kopi af Natur og Klagenævnets afgørelse), og det må så betyde, at der er for mange kvadratmeter i bebyggelsen.

Henning Jessen, nr. 18: Holdkærs Agers formand i et mødereferat givet udtryk for, at GFTV skulle have anlagt sag mod Holdkærs Ager.

NF svarede at det har bestyrelsen skriftligt påtalt over for Holdkærs Ager; men det er ignoreret af deres formand.

Anette Bååge, nr. 10: Hvad blev der ud af sagen om Holdkærs Ager udkørsel til Tømmerupvang?

FM svarede, at bestyrelsen har i samarbejde med Holdkærs Ager forsøgt at få tilladelse til at opsætte chikaner / bump ved udkørslen. Det var ikke lykkedes at få en tilladelse til at lave dette så tæt på fortovet, så det ville have hjulpet.

NF tilføjede, at der var blevet fremsendt et fuldt dokumenteret forslag; men det havde ikke været til nogen nytte.

Kresten Kromann, nr. 20: Hvorfor er hegnet ind mod Hyld Ager ikke blevet nævnt?

FM prøvede at trænge gennem larmen, for at fortælle, at vi ikke kan komme i kontakt med den entreprenør vi tror er skyld i skaden.

Kaj Søgaard, nr. 47: Der verserer rygter om, at Tårnby Kommune vil slukke / dæmpe vejbelysningen visses steder. Har bestyrelsen hørt noget?

FM svarede at vi ikke er blevet informeret om ændringer

.Per Ahn, nr. 19: Hvorfor afholdes generalforsamlingen på Skelgårdsskolen i stedet for i Holdkærs Agers fælleshus?

FM svarede, at vi ikke havde kunne låne fælleshuset fordi Holdkærs Agers formand ikke vil låne det til os mere da vi havde ”anlagt sag mod dem”.

Beretningen blev taget til efterretning.

Pkt. 3. Aflæggelse af Grundejerforeningens regnskaber.

KS gennemgik de udsendte regnskaber for forening og vejkonto, og uddybede udvalgte poster og noter.

Bilag 4.1 – 4.4, Regnskab for grundejerforening og Vejkonto

Foreningens regnskaber blev godkendt.

Pkt. 4. Rettidig indkomne forslag.

Intet.

Pkt. 5. Fremlæggelse af Budget, Beløb til bestyrelsen, Kontingent til GF og Bidrag til vejkonto

Dirigenten oplæste forslaget vedr. bestyrelsesomkostninger og kontingent. Beløb til bestyrelsen blev foreslået fastsat til kr. 10.000,-. Kontingent blev foreslået sat til kr. 1.150- og med en fordeling på kr. 700,- til vejkonto og kr. 450,- til drift.

KS gennemgik posterne, og forklarede, at de tog udgangspunkt i 2014 tallene.

Dirigenten satte budgettet til afstemning. Budgettet blev enstemmigt vedtaget.

Bilag 5, Budget for grundejerforeningen.

Pkt. 6. Valg af Formand.

Dirigenten spurgte den fungerende formand, om han var villig til valg, hvilket denne bekræftede. Da der ikke var andre kandidater, blev Benny Hansen, nr. 43, genvalgt som formand ved akklamation.

Pkt. 7. Valg af Næstformand.

Dirigenten spurgte den afgående næstformand, om han var villig til genvalg, hvilket denne bekræftede. Da der ikke var andre kandidater, blev Jan Egholm, nr. 72, genvalgt som næstformand ved akklamation.

Pkt. 8. Valg af Sekretær.

Dirigenten spurgte den afgående sekretær, om han var villig til genvalg, hvilket denne bekræftede. Da der ikke var andre kandidater, blev Ulrik Klixbüll, nr. 6, genvalgt som sekretær ved akklamation.

Pkt. 9. Valg af Kasserer

Dirigenten spurgte den afgående kasserer, om han var villig til genvalg, hvilket denne bekræftede. Da der ikke var andre kandidater, blev Jes Bagersted, nr. 54, genvalgt som kasserer ved akklamation.

Pkt. 10. Valg af Bestyrelsesmedlem og to Suppleanter

Dirigenten spurgte det afgående bestyrelsesmedlem, om han var villig til genvalg, hvilket denne bekræftede. Da der ikke var andre kandidater, blev Lars Froberg, nr. 48, genvalgt som bestyrelsesmedlem ved akklamation.

Dirigenten spurgte de to suppleanter Henning Jessen, nr. 18 og Kaj Søgaard, nr. 47 om de ønskede genvalg, og det erklærede de sig begge villige til. Da der ikke var andre kandidater blev begge genvalgt ved akklamation.

Pkt. 11. Valg af Revisor

Dirigenten spurgte om Jan Boklund, nr. 70 modtog genvalg, og det indvilligede Jan i, og dirigenten – Flemming Poulsen, nr. 51 – konstaterede, at han også selv modtog genvalg. Da der ikke var andre kandidater, blev de to genvalgt ved akklamation.

Pkt. 12. Valg af Revisorsuppleant

Steen Frode Jensen nr. 64 havde skriftligt over for bestyrelsen erklæret sig villig til genvalg, og da dirigenten kunne konstatere, at der ikke var andre kandidater, blev Steen genvalgt ved akklamation.

Pkt. 13. Eventuelt.

Kaj Søgaard, nr. 47: Hvad nu hvis nogen kommer med et forslag om at der skal anlægges sag mod Tårnby Kommune?

FM svarede nr. 47, at før GFTV kan anlægge sag mod kommunen, skal der være en generalforsamlingsbeslutning bagved.

Lisbeth Haagensen, nr. 20: Fortalte, at de har stoppet sagen på grund af de omkostninger de så ligge forude. Skulle sagen være fortsat ville det have været som et civilt søgsmål.

Henning Jessen, nr. 18: Natur- og Miljøklagenævnet kunne have ført sagen hvis indsigelsen var gjort i tide.

Helen Hornum, nr. 31: Kan problemet med rotter ikke blive slået op på hjemmesiden.

Kaj Søgaard, nr. 47: Det er enhver borgers pligt at anmelde observationer af rotter til Kommunen.

Birgit Tønnesen, nr. 53: Afsætning af skolebørn på vores vej bør påtales. Bilerne spærrer så vængets beboere hverken kan komme ind eller ud af egen indkørsel.

Til det svarede FM, at bestyrelsen igen vil tage kontakt til skolen så den kan henstille til forældrene at de finder andre afsætningssteder. Da vores veje falder ind under loven om private fællesveje, har vi ikke nogen umiddelbar mulighed for at forhindre at forældrene kører ind i vænget.

Kaj Søgaard, nr. 47: Folk er ligeglade med, at beboerne ikke kan komme ud. De flytter ikke engang deres bil når man gør dem opmærksom på det.

FM sluttede af med at takke forsamlingen for god ro og orden, og dirigenten for god ledelse af generalforsamlingen.

 

 

 

Ulrik Klixbüll Flemming Poulsen Benny Hansen
Sekretær Dirigent Formand
TV nr. 6 TV nr. 51 TV nr. 43

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen