Kastrup, den 27. marts 2001

Til medlemmerne af Grundejerforeningen TØMMERUPVANG

Herved indkaldes til ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen TØMMERUPVANG torsdag, den 19. april 2001 kl. 19:00 i Postfunktionærernes Andels-Boligforenings fælleshus, Holdkærs Ager 94.

DAGSORDEN:

1. Valg af dirigent.

2. Bestyrelsens beretning om det forløbne år.

3. Aflæggelse af grundejerforeningens regnskab for 2000, underskrevet af bestyrelse og revisorer - jfr. vedlagte regnskab.

4. Rettidigt indkomne forslag, herunder forslag fra bestyrelsen:

a. Det modtagne likvidationsprovenu på kr. 15.359,08 fra Grundejersammenslutningens tidligere Renholdningsselskab foreslås reserveret til festivitas i anledning af grundejerforeningens 25 års jubilæum i 2003. Beløbet overføres til den separate konto, der lyder i festudvalgets navn, og som p.t. administreres af bestyrelsen.

b. Der foreslås nedsat et festudvalg, der skal planlægge og afholde fest/fester for grundejerforeningens medlemmer. Der vælges et passende antal udvalgsmedlemmer. Den tidligere vedtagne Forretningsorden for Grundejerforeningen Tømmerupvangs festudvalg skal være gældende.

5. Fremlæggelse af budget - jfr. vedlagte forslag, fastsættelse af beløb til dækning af bestyrelsesmedlemmernes omkostninger i forbindelse med hvervet, samt fastsættelse af kontingent og bidrag til vejkonto:

Beløb til bestyrelsen foreslås fastsat til kr. 7.800,00 (forhøjelse fra tidligere kr. 6.500,00),kontingent foreslås fastsat til kr. 200,00 (uændret), og bidrag til vejkonto foreslås fastsattil kr. 400,00 (uændret).

6. Valg af formand for bestyrelsen.

7. Valg af næstformand.

8. Valg af sekretær.

9. Valg af kasserer.

10. Valg af bestyrelsesmedlem samt 2 bestyrelsessuppleanter.

11. Valg af 2 revisorer.

12. Valg af revisorsuppleant.

13. Eventuelt. Under dette punkt kan der ikke sættes forslag under afstemning.

Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før, altså senest den 5. april 2001.

------------------------------

 

Bestyrelsen vil - traditionen tro - foranledige, at der efter generalforsamlingen vil blive serveret et par stykker smørrebrød til interesserede medlemmer. Af hensyn til det praktiske arrangement bedes de medlemmer, der ønsker at deltage i spisningen, udfylde nedenstående kupon og aflevere den i undertegnedes postkasse - gerne snarest muligt, så det ikke glemmes - men senest søndag den 15. april 2001. Hvis man ikke ønsker at spise med plasticbestik, bedes eget bestik medbragt.

Med venlig hilsen

p.b.v.

Ole Ankersen
Formand
Tømmerupvang 12

 

 

klip--------------------------------------------------------------------klip

Fra Tømmerupvang nr. __________ ønsker

__________ antal personer at deltage i spisningen efter generalforsamlingen.

Afleveres til Tømmerupvang nr. 12, senest den 15. april 2001