Vil du læse den “originale” Byplanvedtægt 26, så brug dette link: Byplanvedtægt 26 OBS – For at kunne læse filen, er det nødvendigt, at du har installeret en PDF læser. Det kan være PDF XChange Viewer eller FoxIt reader. Begge programmer er gratis og kan downloads via ovenstående links.
I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 20. februar 1970) fastsættes følgende bestemmelser for det i §1 nævnte område ved Oliefabriksvej i Tårnby kommune.
§1: Byplanvedtægtens område.
Området begrænses som vist med prikket linie på vedhæftede kortbilag nr. 1 og omfatter matr. nr. 17 b og 20 a af Tømmerup by, Tårnby sogn, samt alle parceller, der efter den 13. november 1974 udstykkes fra de nævnte ejendomme.
§2: Områdets anvendelse.
2.1. Åben og lav boligbebyggelse. Området må med nedennævnte undtagelser kun anvendes til boligformål, og der må kun opføres åben og lav bebyggelse. Bebyggelsen må kun bestå af fritliggende parcelhuse.
2.1.2. Der må inden for området ikke udøves nogen art af virksomhed, som ved støv, røg, lugt, støj, rystelser eller ved sit udseende eller på anden måde efter kommunalstyrelsens skøn er til ulempe for deomboende.
2.1.3. På hver ejendom må kun opføres eller indrettes en bolig for en familie.
2.1.4. Det er tilladt, at der på ejendommene drives sådan virksomhed, som almindeligvis udføres i beboelseslejligheder eller beboelseshuse, når virksomheden drives af den, der bebor den pågældende bolig, og når virksomheden efter kommunalbestyrelsens skøn drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres (herunder ved skiltning o. lign.) kvarterets præg af boligkvarter ikke brydes, eller virksomheden ikke fremkalder ulemper for de omboende eller fremkalder behov for parkeringsmuligheder, som ikke er til stede pågældende ejendom.
2.1.5. Ejendommene må i øvrigt ikke benyttes til nogen form for erhvervsvirksomhed. Medmindre virksomheden omfattes af stk. 2.1.4., må der således ikke på ejendommene indrettes bebyggelse til eller udøves handels-, vognmands-, fabriks-, værksteds- eller oplagsvirksomhed, ligesom der ikke må indrettes pensionater eller klublejligheder eller drives anden lignede form for erhvervsmæssig udlejning.
§3: Vejforhold.
3.1. Udlæg af nye veje m.m. Der udlægges areal til følgende nye veje og stier med retning og beliggenhed, som vist på vedhæftede kortbilag nr. 1:
3.1.1. Vejen A-B i en bredde af 16 m fra områdegrænsen til vejen C-D over matr. nr. 17 b.
3.1.2. Vejen C-D i en bredde af 12m fra vejen I-J over matr. nr. 17 b og 20 a.
3.1.3. Vejen E-F i en bredde af 9 m fra vejen C-D over matr. nr. 2o a.
3.1.4. Vejen G-H i en bredde af 9 m fra vejen C-D over matr. nr. 2o -a.
3.1.5. Vejen I-J i en bredde af 9 m fra vejen C-D over nr. 17 b.
3.1.6. Stierne a,b,c og d i en bredde af 4 m over nr. 17 b og 2o a.
3.1.7. Til vejene A-B og C-D samt Oliefabriksvej må der ikke være direkte adgang for kørende, gående eller anden færdsel fra de tilgrænsende beboelsesejendomme.
3.2. Udvidelse af bestående veje.
3.2.1. Der udlægges areal til udvidelse af Oliefabriksvej, således at vejen får en bredde af 17 m. Udvidelsen skal falde alene på vejens sydlige side.
§ 4: Udstykninger.
4.1. Udstykninger må kun foretages efter de retningslinier som fremgår af vedhæftede kortbilag nr. I.
4.2. De på vedhæftede kortbilag nr. 1 med skravering, viste arealer må ikke udstykkes til bebyggelse, men udlægges som fælles opholdsarealer for bebyggelsen.
Kort med markering af byggezoner
§5: Bebyggelsens omfang og placering m.v.
5.1. Hver ejendom må bebygges med maksimalt 170 m2 brutto etageareal samt 35 m2 garage eller carport. (i flg. Tårnby Kommune max. 150 m2 bebygget)
5.2. Bygninger må kun udføres med én etage med udnyttet tagetage. En eventuel kælder må ikke have loftet beliggende mere end 0,4 m over terræn.
5.3. Bygningshøjden må ikke overstige 4 m målt fra terræn (niveauplan) til den linie, hvor ydervæg og tagflade mødes (bortset fra gavltrekanter). Tagets vinkel med det vandrette plan må ikke overstige 45 grader.
5.4. Beboelsesbygningerne må kun opføres inden for de på vedhæftede kortbilag nr. I med prik signatur viste lo x lo m byggefelter, som bortset fra ejendommene langs Oliefabriksvej er placeret 3,5 m fra henholdsvis nordskel og østskel. Garager og carporte må kun opføres i en afstand på mindst 5 m fra skel mod vej. (i flg. Tårnby Kommune er der dispenseret for placeringen af garager og carporte)
§ 6: Bebyggelsens ydre fremtræden.
6.1. Ingen form for skiltning og reklamering på ejendommene må finde sted.
§ 7: Byplanvedtægtens overholdelse.
7.1. Før noget byggeri påbegyndes eller en ejendoms hidtidige anvendelse ændres, skal der – medmindre kommunalbestyrelsen ansøges om godkendelse i henhold til byggelovgivningen – forelægges kommunalbestyrelsen tegninger, der viser grunden og dens omgivelser samt bygningernes beliggenhed på grunden og dens størrelse, form og indretning, ligesom den påtænkte anvendelse af bygningerne og grunden skal oplyses, således at kommunalbestyrelsen kan påse overensstemmelsen med byplanvedtægten.
§ 8: Eksisterende bebyggelse.
8.1. Nærværende byplanvedtægt er ikke til hinder for bibeholdelse af den eksisterende lovlige bebyggelse eller for fortsættelse af der i hidtil lovligt gjorte brug af en ejendom. Udvidelse ved om- eller tilbygning eller ibrugtagen til anden anvendelse i strid med byplanvedtægtens bestemmelser må ikke finde sted.
§ 9: Påtaleret.
9.1. Påtaleret ifølge nærværende byplanvedtægt har alene Tårnby kommunalbestyrelse.
§ 10: Dispensationer fra og ændringer i byplanvedtægten.
10.1. Mindre betydende lempelser af bestemmelserne i nærværende byplanvedtægt kan indrømmes af kommunalbestyrelsen, såfremt karakteren af det kvarter, som byplanen søger at skabe eller fastholde, ikke derved ændres.
10.2. Ændringer i byplanvedtægten kan ske efter kommunalbestyrelsens vedtagelse og med miljøministeriets godkendelse efter reglerne om vedtagelse og godkendelse af nye byplaner.
Nærværende byplanvedtægt med tilhørende plan er godkendt af Tårnby kommunalbestyrelse den 19. november 1974.