Referat af bestyrelsesmøde 12. januar 2026
Mødet blev holdt hos KS,
Jes, og følgende var til stede:
Formand Brian Visser (FM)
Næstformand Maiken Andersen (NF)
Kasserer Jes Baggersted (KS)
Best. medlem Ronnie Larsen (BM)
Sekretær Jesper Jensen (SEK)
Suppleant Brian Hyllested (SU)
Suppleant Michael Jespersen (SU)
Ad. 1 Referat fra bestyrelsesmøde 17.11.25
Referat fra bestyrelsesmødet 17.11.25 var udsendt pr. mail – Godkendt og
underskrevet på mødet af FM og SEK.
Ad. 2 Regnskab
Regnskab forelagt bestyrelsen og godkendt.
KS gennemgik årsregnskabet for 2025. Bestyrelsen kan bekræfte at regnskabet er
positivt og har været fornuftigt budgetteret..
Ad. 3 Ejerskifte i Tømmerupvang – Siden sidste bestyrelsesmøde d. 17.
november, 2025
Der har ingen salg været siden sidste møde.
Ad. 4 Opfølgning: DKTV’s seneste udbedringer af slidlag m.m.
FM har været i dialog med DKTV, der melder at slidlaget er udskiftet efter almindelige
normer. SEK mener ikke, at arbejdet er udført ordentlig, da der er en større
niveauforskel udfor nr. 72, som skal rettes op. Bestyrelsen tjekker og genoptager
sagen op på næste bestyrelsesmøde.
Ad. 5 Status: Festudvalg
Første møde er blevet afholdt 08.01.26.
Der er lavet invitation til fastelavn d. 15.02.26, som bliver delt rundt i postkasserne,
samt lagt op på FB.
Der bliver ligeledes sendt en teaser ud for fælles sommerfest, som afholdes den første
lørdag i august.
Udover det, er der også lagt i kakkelovnen til loppemarked på enten vejene eller
fællesområdet. Datoen bliver formentlig d. 20.06.26.
Næste møde afholdes 03.02.26.
Ad. 6 Debat: Evakueringsplaner for området
Bestyrelsen arbejder fortsat på at klarlægge en plan med hjælp fra kommunen. Der
følges op på næste møde.
Ad. 7 Dato for fælles arbejdsdag 2026
Årets fælles arbejdsdag bliver søndag d. 26.04.26 kl. 10.00-14.00. Bestyrelsen sørger
GRUNDEJERFORENINGEN TØMMERUPVANG
Kastrup, den 12. januar 2026
Hjemmeside: www.gftv.dk – E-mail: bestyrelsen@gftv.dk
Side 2 af 3
igen i år for morgenbrød og lidt godt til ganen.
Ad. 8 Dato for ordinær generalforsamling 2026
Årets ordinære generalforsamling bliver onsdag d. 15.04.26 kl. 18.30 i Holdkærsager
Forsamlingshus.
Ad. 9 Debat: Bestyrelsesvalg 2026 og forventninger til bestyrelsens
sammensætning
Bestyrelsen har debatteret, hvordan rollefordelingen ønskes for 2026. Herunder for at
finde en afløser for KS, som nærmer sig sidste bestyrelsesmøde.
Som det ser ud nu, så fortsætter bestyrelsens medlemmer i samme roller som i 2025.
Ad. 10 Debat: Bestyrelsens (FM) forslag ang. brug af vejkonto jf. §6 til
istandsættelse af stier
Bestyrelsen vil på generalforsamlingen stille forslag om at gøre brug af vejkontoen til
istandsættelse af foreningens fire stier.
Bestyrelsen er klar over, at foreningens vedtægter siger, at det er den enkelte husejer,
der er ansvarlig for vedligeholdelse af fortov og stisystem, men bestyrelsen bakker
forslaget op, da trafikken er stor og bliver brugt af lige så mange udefrakommende,
som af TV-beboere.
FM vil indhente et tilbud, så det bliver mere konkret. Udover det, vil bestyrelsen også
undersøge, hvem der rent juridisk er ansvarlig forsikringsmæssigt i tilfælde af ulykker
forårsaget af skæv og forkert belægning.
Ad. 11 Debat: Forventninger til budgettet for 2026
Bestyrelsen har debatteret, om kontingentet ikke bør stige i forhold til fremtidige
udgifter og med tanke på at alt stiger i pris. KS udarbejder et budgetforslag til næste
bestyrelsesmøde, som bestyrelsen så vil debattere for og imod.
Ad. 12 Næste bestyrelsesmøde
Afholdes d. 25.02.2026 kl. 18.30 hos SEK.
Ad. 13 Eventuelt
– Fjernvarme er fortsat et stillestående projekt.
– Opfølgning på beskatning af fællesarealet – fortsat intet nyt.
– Rydning / saltning af veje og fortove – venlig påmindelse til alle.
Mødet afsluttet kl. 21.04
Brian Bruhn Visser
Formand
