Lørdag den 15. marts 2003 stod i festens tegn. Det var blevet dagen for Grundejerforeningens 25 årsjubilæumsfest. Det blev en dejlig aften, hvor 60 medlemmer havde fulgt festudvalgets opfordring til at festliggøre jubilæet.
Festudvalget havde sat alle sejl til, og der blev trakteret med dejlig mad og god underholdning. Du kan læse alt om maden i denne menu: Den storslåede menu. Underholdningen kunne desværre ikke fastfryses og vises her på siden; men det var en fin tryllekunstner.
Aftenens festtale blev holdt af vores formand gennem mange år, Ole Ankersen. Ole kom ind på mange af de store og små ting, som er sket i de 25 år vores forening har eksisteret.
Læs hele talen her: Formandens festtale.
Læs om festudvalgets planlægning og hvordan de oplevede festen. Festudvalgets planlægning og udførsel.
Se billeder fra festen: De officielle og deltagernes egne .
Hilsner fra festdeltagerne:
Tak for sidst.
Flot jubilæumsfest, lækker mad, sjove indslag og god musik.
Mvh Christina og Lars Nr. 48
Tak til festudvalget for en hyggelig fest, med flotte borde og god mad. Tak til naboerne for den gode stemning. På gensyn til generalforsamlingen. Benny og Ida, nr. 43