Referat af bestyrelsesmøde 6. maj 2026

Referat af bestyrelsesmøde 6. maj 2026, klokken 18:30. Mødet blev holdt hos FM, Brian

Formand Brian Visser (FM)

Næstformand Maiken Andersen (NF)

Kasserer Jes Baggersted (KS)

Best. medlem Ronnie Larsen (BM)

Sekretær Jesper Jensen (SEK)

Suppleant Michael Jespersen (SU)

Ad. 1 Referat fra bestyrelsesmøde 25.02.26.

Referat fra bestyrelsesmødet 25.02.26 var udsendt pr. mail – Godkendt og underskrevet på mødet af FM og SEK.

Ad. 2 Referat fra ordinær generalforsamling 15.04.26.

Referat fra den ordinære generalforsamling 15.04.26 var udsendt pr. mail –

Godkendt og underskrevet på mødet af FM og SEK, samt videregivet til dirigent, Lars Hyrsting, til godkendelse og underskrift efter mødet.

Ad. 3 Regnskab.

Regnskab forelagt bestyrelsen og godkendt.

Ad. 4 Ejerskifte i Tømmerupvang siden sidste bestyrelsesmøde d. 25. februar, 2026:

Ingen.

TV10 er sat til salg.

Ad. 5 Opfølgning på ordinær generalforsamling, 2026.

  • Indkørselsforbud: Bestyrelsen har en fornemmelse af, at forbuddet ikke overholdes og vil derfor tage kontakt til politiet for at få dem ud.
  • Investering: Bestyrelsen har snakket frem og tilbage om mulighederne, men har fortsat ikke nok indsigt til at konkludere, hvad der er rigtigt og forkert. Bestyrelsen vil derfor lade casen være åben og håber på, at Christina, nr. 47 (revisorsuppleant) kan deltage på et af de kommende møder, så hun evt. kan forklare yderligere med erfaring fra sit virke.
  • Vedligeholdelse: Tårnby Kommune har månedligt en advokat, der stiller op til spørgsmål på hovedbiblioteket. Bestyrelsen vil forsøge at finde tid til at møde op og få svar på, hvem, der egentligt har ansvaret (GF eller parcelejer)..

Udover det, har bestyrelsen åbnet idéen om, at indkalde til en ekstra årlig fælles arbejdsdag med fokus på vedligeholdelse / opretning af stier og fortov. Det kræver selvfølgelig opbakning fra grundejerne, så det ikke hænger på bestyrelsen. Indkaldelse følger.

  • Vedtægter: Gennemgang af vejkonti udskydes til næste møde i august.

Ad. 6 Opfølgning på arbejdsdag.

Bestyrelsen er ærgerlige over den manglende opbakning til årets fælles arbejdsdag. Bestyrelsen har derfor drøftet forskellige muligheder, hvor der i stedet betales for arbejdet, så fællesområdet fortsat kan vedligeholdes. Bestyrelsen vil samtidig undersøge de juridiske muligheder for at opkræve betaling ved manglende deltagelse – opfølgning på næste møde.

Ad. 7 Status: Festudvalg

Festudvalget har sendt invitationer ud til loppemarked. Indtil videre er der kun få tilmeldinger, så festudvalget håber på, at få flere tilmeldinger inden deadline, da formentlig ellers vil blive aflyst.

Ad. 8 Status: Evakueringsplaner.

Bestyrelsen mangler fortsat at få svar på flere faktorer fra bl.a. kommunen. Der følges op på næste møde.

Ad. 9 Næste bestyrelsesmøde

Afholdes onsdag d. 12. august 2026 hos NF med start kl. 18.00 til vejgennemgang.

Ad. 10 Eventuelt

Fjernvarme – Intet nyt.

Beskatning af fællesareal – Intet nyt.

Mødet afsluttet kl. 20.58

Brian Bruhn Visser

Formand

Til bestyrelsesmedlemmerne

Indkaldelse til bestyrelsesmøde

Onsdag, den 6. maj 2026 kl. 18:30

hos FM Brian Bruhn Visser, Tømmerupvang 22.

DAGSORDEN

Godkendelse af seneste bestyrelsesreferat.

  • Godkendelse af referat fra ordinær generalforsamling i GF Tømmerupvang, 2026.
  • Gennemgang af regnskab.
  • Ejerskifte i Tømmerupvang siden sidste bestyrelsesmøde, 25. februar 2026
  • Opfølgning på ordinær generalforsamling, 2026
  • Indkørselsforbud og evt. politikontrol
  • Investering af midler fra vejkonti
  • Vedligeholdelse af stier, ansvar og forpligtelser – GF eller parcelejer?
  • Indledende diskussion om revision af vedtægter
  • Opfølgning på arbejdsdag.
  • Status: Festudvalg.
  • Status: Evakueringsplaner.
  • Næste bestyrelsesmøde.
  • Eventuelt
  • Fjernvarme – Intet nyt.
  • Beskatning af fællesareal – intet nyt.

Med venlig hilsen

Brian Bruhn Visser, Formand

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen