Referat af bestyrelsesmøde 26. oktober 2011

Referat af bestyrelsesmøde 26. oktober, klokken 19:00. Mødet blev holdt hos NF og følgende var til stede:

Benny Hansen (FM)
Anette Bååge (NF)
Kasserer Jes Bagersted (KS)
Best. medlem Lars Froberg (BM)
Sekretær Ulrik Klixbüll    (SEK)

Ad. 1 Referat
Referatet fra bestyrelsesmødet 31.8. var udsendt pr. mail. Referatet blev godkendt.

Ad. 2 Beretning v/formanden
FM har omdelt bestyrelsens påtaler fra vejsynet. Alle forhold er bragt i orden.

FM har modtaget forespørgelsesgebyr fra EDC mægler Poul Erik Beck vedr. nr. 31.

FM har modtaget indkaldelse til møde i Sammenslutningen. Mødet finder sted 17. november 2011 kl. 19:00. På mødet kommer medlemmer fra TK’s tekniskudvalg. FM deltager i mødet.

FM har afsendt brevet vedr. udkørselsforholdene fra Holdkærs Ager til TK. FM følger op.

Ad. 3 Regnskab v/ kassereren
Kontooversigt blev udleveret til SEK.

Ind- og udbetalinger siden sidste møde gennemgået.

Pr. 25/10 står der på foreningens tre konti kr. 602.001,35.

Alle medlemmer har nu betalt kontingent, og penge er overført til vejkonto.

KS har været i dialog med Danske Bank. DB har et kontoprodukt, der er specielt rettet mod foreninger. Disse konti koster kr. 25,-/md.
Det blev besluttet, at vi flytter de to konti vi umiddelbart kan flytte fra Jyske Bank hurtigst muligt. Det vil give en besparelse på kr. 1.800 p.a.

Ad. 4 Arbejdsopgaver
Gas ved nr. 15
BM har været i kontakt med entreprenøren, og asfaltarbejdet er blevet lavet om.

Nedslag i ejendomsskat p.g.a. vejforbedring
FM arbejder videre med denne sag.

YouSee tilbud
BM har modtaget et tilbud fra YouSee. De kræver i tilbuddet, at foreningen deltager 100 %, hvilket best. Ikke anser for at være realistisk. Samtidig skal afregning ske via en samlet regning til foreningen.
Det blev besluttet, at på de præmisser arbejder vi ikke videre på sagen.

Udkørsel fra Holdkærs Ager
Se under FMs beretning.

Hegnet
KS har fået et tilbud fra Amager Anlæg og Udlejning på arbejdet med at fjerne rødder langs hegnet til Hyld Ager. Pris kr. 6.800 + moms.
Desværre kan rødderne ikke fjernes uden at dele af hegnet ødelægges. Det blev besluttet, at vi får Amager Anlæg og Udlejning til at fjerne rødder på de 6 – 8 meter nærmest stamvejen. Så kan Hyld Ager komme til at reparere det store hul der er i hegenet på dette sted.
KS laver aftalen med Amager Anlæg og Udlejning.

Snerydning
KS har fået et tilbud fra Amager Anlæg og Udlejning, der lyder på kr. 28.000 + moms for en hel sæson. Det er stadig bestyrelsens opfattelse, at der vil være problemer med at få placeret sneen, der fjernes, på en måde så det ikke skaber andre trafikale problemer. Der er også for mange parkerede biler på vejene. Best. kan ikke lave en aftale af denne størrelse uden en generalforsamlings beslutning.
Det blev besluttet, at i denne sæson skal best. være mere aggressiv med uddeling af påtaler til de medlemmer, der ikke kan finde ud af at rydde sne. FMs skrivelse fra forrige vinter genbruges.

Ad. 5 Næste møde
Næste møde afholdes onsdag 18. januar 2012 kl. 19:00 hos FM

Ad. 6 Eventuelt
BM er blevet kontaktet af et medlem vedrørende signalproblemer på YouSee kabelnet. Problemet var på både tv og internet. YouSee har krediteret det berøret medlem for 3 mdr. abonnement på grund af problemet.
BM har modtaget en gravetilladelse vedr. YouSee gravearbejde på den vestlige vej. Arbejdet går ud på at udskifte hele YouSee kablet på den vej. Et arbejde der tidligere er blevet lavet på de to andre veje.

Beløb til afholdelse af bestyrelsesmøder hæves til kr. 400 pr. møde.

Mødet slut 20:36

Benny Hansen
Formand

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen