Referat af bestyrelsesmøde 31. august 2011

Referat af bestyrelsesmøde 31. august 2011, klokken 18:30. Mødet blev holdt hos BM og følgende var til stede:

Benny Hansen (FM)
Anette Bååge (NF)
Kasserer Jes Bagersted (KS)
Best. medlem Lars Froberg (BM)
Sekretær Ulrik Klixbüll    (SEK)

Ad. 1 Inspektion af vejvedligehold
SEK udarbejder separat referat fra vejvandring, og sender det til FM. FM skriver til de medlemmer, hvor der er forhold der skal påtales.  En del steder, er der fliser, tidens tand har gnavet i, og efterladt huller. Det blev aftalt at FM skal anbefale medlemmer med hullede fliser, at de gør noget ved dette problem. I henhold til foreningens vedtægter for vejkonto § 7, afholdes omkostninger til vedligehold af fortov af grundejeren.

Ad. 2 Referat
Referatet fra bestyrelsesmødet 25.5.2011 var udsendt pr. mail. Referatet blev godkendt.

Ad. 3 Beretning v/formanden
FM har haft møde med Jyske Bank omkring de famøse gebyrer. Banken er hverken til at hugge eller stikke i, så vi skal overveje at flytte de konti vi kan til en anden bank.
KS undersøger hvad Arbejdernes Landsbank kan tilbyde.

FM har fået en forespørgsel fra Poul Erik Beck vedr. nr. 31. Vi blev enige om, at vi fremover sætter prisen på arbejdet med at fremsende den slags oplysninger til kr. 600.

Ad. 4 Regnskab v/ kassereren
Kontooversigt kunne ikke udleveres til SEK, da KS har internetnedbrud. I stedet fik SEK en udskrift af KS regnskabskladde. KS fremsender de rigtige udskrifter hurtigst muligt.

Ind- og udbetalinger siden sidste møde gennemgået.

Pr. 29/7 står der på foliokonto kr. 56.732,59. Der er overført kr. 45.200,- af kontingent til vejkonto, og på vores ”langtids konto” står der kr. 493.463.

8 medlemmer er i restance med kontingent pr. 31/7. Har disse medlemmer ikke betalt pr. 1/9 rykker KS.
SEK har betalt en regning på kr. 45,- fra DK Hostmaster for vores domænenavn. KS overfører penge til SEK når internettet virker igen.

Ad. 5 Arbejdsopgaver
Gas ved nr. 15
FM har ledt efter en gravetilladelse; men ikke fundet nogen vedr. nr. 15.
BM har talt med nr. 15, der kunne fortælle, at stikledningen er etableret 8.1.2008. Der er altså tale om noget der ligger mere end tre år tilbage i tiden.
BM undersøger om vi kan få en kopi af gravetilladelsen fra TK. Kan det lade sig gøre tager BM kontakt til entreprenøren.

Nedslag i ejendomsskat p.g.a. vejforbedring
FM arbejder videre med denne sag.

Yousee tilbud
BM arbejder videre med denne sag.

Udkørsel fra Holdkærs Ager
Henning, nr. 18, har udarbejdet et godt forslag til et brev til TK. FM sender et brev baseret på Hennings oplæg til TK snarest. Så må vi se hvad der kommer ud af det, og arbejde videre ud fra TKs svar.

Hegnet
FM + KS har prøvet at få vognmand Georg Hansen til at give et tilbud på at fjerne nogen rødder, der står i vejen for rep. Af hegnet. Der er ikke kommet svar fra G. Hansen, så KS kontakter en anden entreprenør for at få en pris på jobbet.
KS orienterer best. via mail om udvikling i sagen.

Ad. 6 Næste møde
Næste møde afholdes onsdag 26. oktober kl. 18:30 hos NF

Ad. 7 Eventuelt
BM har igen måtte ud med parkeringssedler ved skolestien. BM følger op.

Mødet slut 20:15

Benny Hansen
Formand

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen