Referat af bestyrelsesmøde 28. oktober 2020, klokken 18:00. Mødet blev holdt hos FM og følgende var til stede:
Formand Jan Egholm (FM)
Næstformand Flemming Poulsen (NF)
Kasserer Jes Baggersted (KS)
Best. medlem Lars Froberg (BM)
Sekretær Ulrik Klixbüll (SEK)
Ad. 1 Referat
Referater fra bestyrelsesmødet 27.5.2020 var udsendt pr. mail. Referatet blev godkendt.
Ad. 2 Beretning
FM Jan Egholm fraflytter foreningen pr. 30.11.20 og fratræder derfor sit hverv som formand pr. 1.11.20. NF indtræder i rollen som formand frem til næste generalforsamling. Samtidig indtræder suppleant Henning Jessen i bestyrelsen.
Ad. 3 Regnskab
Indtægter og udgifter gennemgået. En stor post er rensning af vejbrønde, og de negative renter er ikke et rart bekendtskab.
Kontoudtog udleveret til SEK.
Den faktura fra Grønt Team, som fejlagtigt var bogført på driften, er flyttet til vejkonto.
Alle medlemmer har betalt kontingent.
KS sørger for, at NemId til Jan lukkes og at der oprettes en NemId til den nye formand.
Ad. 4 Eventuelt
Intet.
Mødet slut 19:00