Referat fra bestyrelsesmøde 20. marts 2023

Referat af bestyrelsesmøde 20. marts 2023, klokken 18:30 Mødet blev holdt hos SEK og følgende var til stede:

Formand Flemming Poulsen (FM)
Næstformand Maiken Andersen (NF)
Kasserer Jes Baggersted (KS)
Best. medlem Brian Visser (BM)
Sekretær Ulrik Klixbüll (SEK)

Ad. 1 Referat fra bestyrelsesmøde 18.01.23
Referater fra bestyrelsesmødet 18.01.23 var udsendt pr. mail. Referatet blev godkendt.

Ad. 2 Regnskab
Ind- og udbetalinger siden seneste møde blev gennemgået.

Kontoudtog blev udleveret til SEK.

De reviderede regnskaber for drift og vejkonto blev underskrevet.

KS bringer de original regnskaberne til SEK, så de kan blive lagt på hjemmesiden.

Ad. 3 Ændringer af vedtægter
SEKs forslag er OK. Det skal der ikke pilles ved.

Ad. 4 Onefiber, venter
BM meddelte, at der er intet nyt omkring Onefiber. Det blev besluttet, at vi glemmer alt om Onefiber.

BM vil prøve at lodde stemningen for fiber på årets generalforsamling.

FM har fået fat i informationer omkring TDCs udrulning af fibernet i Dragør. Det skulle være gratis for brugerne at tilslutte sig.

BM prøver at kontakte TDC for en status for fiber i Tømmerupvang.

Ad. 5 Ny gartner
FMs forslag blev godkendt, med den ændring, at der under forslag 3 skal indføres en bemærkning, om at den løsning vil medføre en forhøjelse af kontingentet med kr. 500,- pr. medlem.

Bestyrelsens holdning er at det er forslag 2 -den sædvanlige arbejdsdag + en årlig græsslåning – der passer bedst til vores forening.

Ad. 6 Forberedelse til generalforsamling i april

    • Dirigent: BM foreslog at vi skal spørge Neel Visser. Det klarer BM selv.
    • SEK har aftalt lån af Holdkærparkens fælleshus. SEK henter nøglen på dagen.
    • KS køber to flasker god vin som tak for lån af fælleshuset.
    • KS sender budget til SEK, så det kan blive lagt på hjemmesiden.
    • SEKs forslag til indkaldelse OK, med den ændring, at det med at regnskaber og budget kan hentes på hjemmesiden fremhæves med ”fed”. Alle tjekker endnu en gang datoer m.m.
    • FM kopierer indkaldelse og bestyrelsens forslag.
    • FM omdeler senest 4. april ’23.
    • NF fremskaffer paptallerkner, servietter, bestik og affaldssække.
    • BM køber drikkevarer. Kvantum blev aftalt på mødet.
    • NF bestiller smørrebrød fra Sydstrandens Slagter, Dragør. Der beregnes 2,5 stykke på deltager.
    • SEK sender kontingentfil til KS efter generalforsamlingen.

Ad. 7 Blomster mv.
Afventer generalforsamlingens beslutning om ny gartner.

Ad. 8 Trafikregulering stamvej/Ugandavej, på standby
Intet nyt.

Ad. 9 Fjernvarme
Der er intet bestyrelsen skal gøre for nuværende. FM nævner fjernvarme projektet i beretningen.

Ad. 10 Høringssvar vedr. udvidelse af lufthavn
Den planlagte ændring af lufthavnen har ikke den store betydning for vores forening. FM har på vegne af GFTV underskrevet det fremsendte høringssvar. Det blev besluttet, at det ikke skal lægges på hjemmesiden.

Ad. 11 Næste møde
Fremkommer der forslag fra medlemmerne må vi se om det kan klares via e-mail eller om der skal arrangeres et bestyrelsesmøde.

Ad. 12 Eventuelt
Intet.

Mødet slut 20:25.

Flemming Poulsen
Formand

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen