Referat fra generalforsamlingen 2017

OBS – For at kunne læse de til referatet vedlagte bilag, er det nødvendigt, at du har installeret en PDF læser. Det kan være PDF XChange Viewer  eller FoxIt reader. Begge programmer er gratis og kan downloads via ovenstående links.

Referat af Grundejerforeningen Tømmerupvangs ordinære generalforsamling, tirsdag den 4. april 2017, klokken 18:30.

Generalforsamlingen blev afholdt på Skelgårdsskolen, Ugandavej 138.

Fra bestyrelsen deltog:

Formand Jan Egholm (FM)
Næstformand Flemming Poulsen (NF)
Kasserer Jes Bagersted (KS)
Bestyrelsesmedlem Lars Froberg (BM)
Sekretær Ulrik Klixbüll (SEK)

FM startede med at byde de fremmødte medlemmer velkommen, derpå bad han SEK undersøge hvor mange stemmeberettigede, der var til stede. SEK konstaterede, at der på generalforsamlingen var mødt 20 stemmeberettigede medlemmer.

Bilag 1, Opgørelse over stemmeberettigede.

Herefter gik FM over til dagsordenen.

Pkt. 1. Valg af dirigent.

FM foreslog på bestyrelsens vegne Benny Hansen, nr. 43, og da der ikke kom andre forslag fra salen, blev Benny valgt ved akklamation.

Dirigenten takkede for valget, og startede med at konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig i henhold til vedtægterne. Derpå gik dirigenten videre til dagsordenens pkt. 2.

Bilag 2.1 – 2.2, Indkaldelsen til generalforsamling.

Pkt. 2. Bestyrelsens beretning om det forløbne år.

FM oplæste bestyrelsens beretning.

Bilag 3.1 – 3.6, Bestyrelsens beretning.

Dirigenten satte derefter beretningen til debat.

Gurli Ahn, nr. 19: Der står i foreningens love, at der skal være to parkeringspladser på hver grund.

FM: Der står, at der skal være plads til, at der kan anlægges to parkeringspladser.

Ivan Larsen, nr. 56: Får vi nogen rente i den nye bank?

FM: Ja, svimlende 0,1%.

Michael Jespersen, nr. 45: Overvejer bestyrelsen at anbringe pengene i en investeringsforening?

FM: Det kan man gøre; men bestyrelsen ønsker ikke at spekulere med foreningens midler.

Andersen, nr. 3: Hvorfor ikke flytte pengene til Santander?

FM: Det har vi undersøgt; men de vil ikke have foreningskonti.

Kresten Kromann, nr. 20: Jeg har aldrig fået svar på min forespørgsel vedr. Holdkærs Ager nr. 15, som det fremgår af referat fra et bestyrelsesmøde.

FM: Det bliver undersøgt, og det bliver sendt til dig.

Henning Jessen, nr. 18: Det er godt, at bestyrelsen følger op på problemet med revner i vejene.

Beretningen blev taget til efterretning.

Pkt. 3. Aflæggelse af Grundejerforeningens regnskaber.

KS gennemgik de udsendte regnskaber for forening og vejkonto, og uddybede udvalgte poster og noter.

Bilag 4.1 – 4.4, Regnskab for grundejerforening og Vejkonto

Der var ingen kommentarer til regnskaberne.

Foreningens regnskaber blev godkendt.

Pkt. 4. Rettidig indkomne forslag.

Bestyrelsen havde fremsat et forslag om markering af foreningens 40 års jubilæum i 2018.

Forslaget var delt op i to dele. Dirigenten oplæste del et omhandlende spørgsmålet om vi overhovedet skal markere jubilæet med en fest.

Per Ahn, nr. 19: Der bør en 40 års jubilæumsfest. Festen i anledning af foreningens 25 års jubilæum var fin og bør gentages.

Henning Jessen, nr. 18: Erklærede sig enig. Forslaget er fint, og det beløb bestyrelsen har foreslået at bruge af foreningens midler er spiseligt.

Lars Froberg, nr. 48: Vi skal lige huske på, at der kun er ti år til et 50 års jubilæum.

Delforslag 1 blev vedtaget.

Dirigenten oplæste del to, der omhandlende midler til festen og brugen af disse

Henning Jessen, nr. 18: Bør bestyrelsen ikke være repræsenteret i festudvalget?

FM: Det er ikke nødvendigt.

Per Ahn, nr. 19: Ønskede, at der blev lavet en omfordeling af vejkontobidraget, så der kun blev overført kr. 400 til vejkontoen, og de resterende kr. 300 så kunne bruges til festen.

Flemming Poulsen, nr. 51: Det er at blande to ting sammen. Der kan ikke ændres på hvad vejkontoens midler skal bruges til.

Per Ahn, nr. 19: Det kan generalforsamlingen godt ændre. Der tages ikke penge direkte fra vejkontoen. Det er kun bidraget der skal ændres.

Ivan Larsen, nr. 56: Er der fastsat en dato for afholdelse af festen?

FM: Nej det er der ikke.

Kresten Kromann, nr. 20: Hvad sker der hvis forslaget generelt kan accepteres; men ikke det anførte beløb?

FM: Så falder forslaget.

NF: Årsagen til at bestyrelsen har fremsat dette forslag, er at bestyrelsen, af et medlem, er blevet spurgt om 40 års jubilæet vil blive markeret. Det har bestyrelsen kigget på, og den har besluttet, at der kan afsættes 2 * kr. 200 pr. parcel. I alt kr. 14.400.

Henning Jessen, nr. 18: Det vil være synd hvis forslaget falder. Kan beslutningen udskydes?

FM: Tidspunktet for afholdelse af festen ligger ikke fast, og kan der nedsættes et festudvalg, kan dette forslag blive debatteres på en ny generalforsamling.

Brian Billing, nr. 61: Kan festen ikke afholdes om efteråret, efter næste generalforsamling?

Torben Juhl, nr. 50: Der bør være en deltagerbetaling.

Ralf Løfquist, nr. 29: Der var deltagerbetaling ved 25 års festen. Det betød, at kun få tilmeldte sig. Der er kommet mange nye medlemmer, så hvad med at lave det på et niveau a la de gamle vejfester?

Kresten Kromann, nr. 20: Del to af forslaget bør deles op i to. Bestyrelsen skal ikke bestemme hvor mange penge, der skal bruges.

NF: Det er ikke bestyrelsen, der har besluttet noget. Den har kun fremsat et forslag.

Ivan Larsen, nr. 56: Der skal ikke være deltagerbetaling.

FM: Der kan ikke pilles ved vejkontoen, og foreningen råder ikke over frie midler, der kan dække omkostningen til en fest.

Henning Jessen, nr. 18: Bestyrelsen varetager dette ud fra de midler de kan råde over. Beslutningen kan måske skydes til efter næste generalforsamling.

KS: Vi skal huske, at de penge vi har på vejkontoen kun lige kan dække hvad en istandsættelse vil koste.

Henning Jessen, nr. 18: Midlerne må ikke sammenblades.

Per Ahn, nr. 19: Hvorfor skal vi spare op, så fremtidige vejvedligehold, som kun nye medlemmer har glæde af?

Ivan Larsen, nr. 56: Kan Per Ahn så ikke fremsætte sit forslag til næste års generalforsamling?

FM: Jo.

Andersen, nr. 3: Kan vi ikke vedtage del 1, og afsætte de omtalte kr. 14.400 i regnskabet.

FM: Det må konstateres, at bestyrelsens forslag er faldet, og hvis der skal holde en 40 års jubilæumsfest må et eller flere medlemmer fremsætte et nyt forslag til næste års generalforsamling.

Pkt. 5. Fremlæggelse af Budget, Beløb til bestyrelsen, Kontingent til GF og Bidrag til vejkonto

Dirigenten oplæste forslaget vedr. bestyrelsesomkostninger og kontingent. Beløb til bestyrelsen blev foreslået fastsat til kr. 10.000,-.  Kontingent blev foreslået sat til kr. 1.150- og med en fordeling på kr. 700,- til vejkonto og kr. 450,- til drift.

KS gennemgik posterne, og forklarede, at de tog udgangspunkt i 2016 tallene.

Dirigenten satte budgettet til afstemning. Budgettet blev enstemmigt vedtaget.

Bilag 5, Budget for grundejerforeningen.

Pkt. 6. Valg af Formand.

Dirigenten spurgte den afgående formand, om han var villig til genvalg, hvilket denne bekræftede. Da der ikke var andre kandidater, blev Jan Egholm, nr. 72, genvalgt som formand ved akklamation.

Pkt. 7. Valg af Næstformand.

Dirigenten spurgte den afgående næstformand, om han var villig til genvalg, hvilket denne bekræftede. Da der ikke var andre kandidater, blev Flemming Poulsen, nr. 51, genvalgt som næstformand ved akklamation

Pkt. 8. Valg af Sekretær.

Dirigenten spurgte den afgående sekretær, om han var villig til genvalg, hvilket denne bekræftede. Da der ikke var andre kandidater, blev Ulrik Klixbüll, nr. 6, genvalgt som sekretær ved akklamation.

Pkt. 9. Valg af Kasserer

Dirigenten spurgte den afgående kasserer, om han var villig til genvalg, hvilket denne bekræftede. Da der ikke var andre kandidater, blev Jes Bagersted, nr. 54, genvalgt som kasserer ved akklamation.

Pkt.  10. Valg af Bestyrelsesmedlem og to Suppleanter

Dirigenten spurgte det afgående bestyrelsesmedlem, om han var villig til genvalg, hvilket denne bekræftede. Da der ikke var andre kandidater, blev Lars Froberg, nr. 48, genvalgt som bestyrelsesmedlem ved akklamation.

Dirigenten spurgte suppleant Henning Jessen, nr. 18 ønskede genvalg, og Henning Jessen erklærede sig villig til at modtage genvalg. Kaj Søgaard var ikke til stede, og Michael Jespersen, nr. 45, erklærede sig villig til at modtage valg. Da der ikke var andre kandidater blev beg-ge genvalgt ved akklamation.

Pkt. 11. Valg af Revisor

Dirigenten spurgte om Jan Boklund, nr. 70 modtog genvalg, og det indvilligede Jan i. Ida Hansen, nr. 43 (ikke til stede) havde over for bestyrelsen erklæret sig villig til at modtage genvalg. Da der ikke var andre kandidater, blev de to valgt ved akklamation.

Pkt. 12. Valg af Revisorsuppleant

Steen Frode Jensen nr. 64 var ikke tilstede på generalforsamlingen, og havde ikke givet tilsagn om, at han var villig til at modtage genvalg. Dirigenten spurgte om der var et medlem, der ønskede valg til denne post, og Torben Juhl, nr. 50, erklærede sig villig til at modtage valg. Da der ikke var andre kandidater, blev Torben Juhl valgt ved akklamation.

Pkt. 13. Eventuelt.
Ivan Larsen, nr. 56: Er tidspunktet for generalforsamlingen ikke rykket?

FM: Jo, det er en nødvendighed, da skolen skal være ryddet kl. 21:00.

Michael Jespersen, nr. 45: Vil det blive muligt at låne Holdkærs Agers fælleshus til generalforsamlinger igen?

FM: Vi taler fint med Holdkærs Ager igen, så det bliver måske muligt igen.

Henning Jessen, nr. 18: Kan bestyrelsen ikke se på mulighederne for at få lavet nogen restriktioner for parkering på Holdkærs Agers udkørsel til Tømmerupvang?

Benny Hansen, nr. 43: Den sag har været oppe og vende før.

FM: Bestyrelsen vil tage sagen op igen.

Henning Jessen, nr. 18: Tak til bestyrelsen for indsatsen i det forgangne år.

Ralf Løfquist, nr. 29: Kan man ikke anmode medlemmerne om at overholde færdsreglerne når de færdes i vænget?

FM: Der taler vi for døve øre.

Kresten Kromann, nr. 20: For halvandet år stillede han et spørgsmål vedr. Holdkærs Ager nr. 15. Det har han ikke fået svar på. Det svar Tårnby Kommune har givet, og som han har læst i referater fra bestyrelsesmøder er noget ævl.

FM: Denne sag er med svarene fra Tårnby Kommune og Postarbejdernes Andelsboligforening afsluttet fra bestyrelsens side.

Kresten Kromann, nr. 20: Udtrykte herefter sin utilfredshed med bestyrelsen.

Michael Jespersen, nr. 45: Hvordan kan Tårnby Kommunes trafikmåling på Oliefabriksvej vise, at gennemsnitsfarten ligger under 50 km i timen?

NF: Bestyrelsen har ikke andet en den rapport at forholde sig til. Målingerne er foretaget over en uge.

 

 

Ulrik Klixbüll

Sekretær

TV nr. 6

Benny Hansen

Dirigent

TV nr. 43

Jan Egholm

Formand

TV nr. 72

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen